MADSENS CATERING

Ærligt, delikat og inspirerende mad lavet helt fra bunden.

Vi laver mad med sjæl

Når du bestiller catering hos os, skal du forvente, at vi har lagt meget tid og energi i det. Vi kræser for detaljen, håndværket og smagssammensætningerne. Vi går nemlig ikke på kompromis med kvaliteten, og laver alle vores retter helt fra bunden.

Vores kerneværdi er at give dig og dine gæster en gastronomisk oplevelse. Vi bruger udelukkende friske, kvalitetsbevidste og velsmagende råvarer – ofte fra lokale egne. Vi har hånd i hanke med alt, da vi kun er to personer – men dette er også din garanti for personlig service og direkte kontakt med kokken. Derfor kan du være meget tryg ved at bestille catering til dit selskab hos os.

Vi elsker tapas og højtider

Vi er begejstrede for Tapas konceptet, og derfor finder du mange forskellige sammensætninger af Tapas menuer og vores populære Takeaway Tapas poser. Tapas kan man sammensætte til mange forskellige anledninger, såsom konfirmation, barnedåb, fødselsdag, firmafest eller brunch. Ud over vores Tapas menuer, laver vi hvert år mere traditionelle menuer til højtider som Mortens Aften, julefrokoster og nytårsaften. 

Vi går op i klimaet og naturen og er derfor gået over til 100 % nedbrydelig plastik og papbægere til vores tapas take away poser.

Hvis du har nogle spørgsmål til vores menuer, er du velkommen til at kontakte os på telefon 24 22 35 40 eller på e-mail madsenscatering@gmail.com.

Vi har fokus på miljøet

Det er vigtigt for os, at alle råvarer og produkter, som vi bruger, udvælges med omhu og med tanke på miljøet. Vi tager altid udgangspunkt i sæsonens udbud af kød, fisk og grønt. Derudover er den fisk, som vi bruger, så vidt muligt fra lokale egne, og 80% af al kød vi bruger er dansk. 

Vi går op i bæredygtighed, da vores branche er en af dem, der kan skade miljøet på flere parametre. Derfor har vi gjort det til vores mission at lave catering med omtanke. 

Vi undgår madspild og engangsservice

Når vi udarbejder menuer og portionsstørrelser, lægger vi meget energi i at undgå madspild. Vi vil hellere lave én rigtig god og bæredygtig salat, i stedet for at lave tre salater, hvoraf halvdelen ikke bliver spist. Derudover bruger vi altid alt i en råvarer, så vi har minimalt organisk affald. Vi bruger fx ben og overskydende grøntsager til at koge fond. 

Vi leverer så vidt muligt aldrig vores catering i almindeligt plast engangsservice. Vi har vægt på at præsentere vores mad på en delikat måde, så mange af vores menuer kommer på genanvendeligt service. Vi er i gang med at omlægge til grønnere emballage, hvor den engangsservice vi bruger til bl.a. Takeaway Tapas er lavet af nedbrydeligt plast. Hvis du vil være med til at støtte catering med omtanke, er vi det rette cateringfirma til dit næste selskab.

Kontakt Madsens Catering

Kontakt os med din bestilling, eller hvis du har spørgsmål og ønsker.